Få mere viden om dit forsyningsnetværk
Kamstrups løsning til distrikts- og sektionsmåling består af en magnetisk induktiv vandmåler (Siemens MAG 8000), som er forbundet med en READy Gateway-kommunikationsenhed fra Kamstrup. Løsningen giver dig mulighed for at lave sektionering af dit forsyningsnetværk samt analyser af vandspild og nattimeforbrug m.m.
Kommunikation
Kommunikationsenheden indeholder samme radioteknologi som Kamstrups målere. Data hjemtages via et READy-netværk sammen med forbrugsdata og eventuelle trykmålinger fra forsyningens øvrige målere. Alle data er løbende tilgængelige i READy Manager til videre behandling og analyse. Hjemtagningen af data kan ske med helt ned til 5-minutters intervaller for at sikre et datagrundlag, der kan understøtte din løbende optimering og fejlfinding.
Høj kvalitet og præcision
En af vandmålerens mange fordele er, at den opretholder den samme høje præcision gennem hele driftsperioden. Målerens lave startflow sikrer nøjagtige målinger selv ved lave vandmænger. Det gør blandt andet måleren egnet til også at analysere forbrug om natten.
Hele løsningen er konstrueret, så den modstår indtrængning af vand. Derfor er måleren også velegnet til placering i brønde, der jævnligt fyldes med vand.
Måleren er en statisk måler uden bevægelige dele, hvilket gør den meget modstandsdygtig overfor aflejringer og partikler i vandet. Tilsammen sikrer det en lang levetid med høj nøjagtighed og præcision.