Karriere i Kamstrup

Sammen skaber vi en lysere fremtid for vand- og energiområdet

Kamstrup er en af verdens førende producenter af intelligente løsninger indenfor vand-, og energimåling. Vi definerer vores værdier gennem de fremskridt vi skaber for andre. For at opnå vores vision, leder vi efter nysgerrige og ambitiøse mennesker til at tilslutte sig vores team. Udforsk denne side for at lære mere om vores kultur, møde nogle af vores ansatte og se vores ledige stillinger.

Kamstrup som arbejdsplads

For at skabe de bedste løsninger, har vi brug for de bedste medarbejdere og en god portion frihed. Vi mener, at vores medarbejdere selv er de bedste til at planlægge deres egen arbejdsdag og arbejdsopgaver.

Frihed og fleksible arbejdstider gør det muligt for vores medarbejdere at finde balancen imellem fritid og arbejde.

Rekrutteringsprocessen

Hos Kamstrup gør vi vores bedste for, at din ansøgningsproces bliver håndteret professionelt hver gang.

Hos Kamstrup har vi en professionel rekrutteringsproces, hvor vi løbende vurderer alle indkomne ansøgninger. Du har mulighed for at søge når som helst, enten en af vores opslåede ledige stillinger eller ved at sende en uopfordret ansøgning. I begge tilfælde ansøger du via internettet i vores online rekrutteringssystem. Når vi har modtaget din ansøgning, sender vi dig altid en kvittering som bekræftelse på modtagelsen. Modtager du ikke en kvitteringsmail, må du gerne rette henvendelse til os.

Ved opslåede stillinger bestræber vi os på at give en tilbagemelding inden for seks uger. Det vil kun være relevante personer hos Kamstrup, som ser din ansøgning. Uopfordrede stillinger bliver set igennem efter behov.

Alle ansøgninger bliver behandlet og evalueret løbende, og rekrutteringsprocessen vil altid udføres af den ansættende leder i samarbejde med HR. Vi er i konstant udvikling og søger løbende efter nye kolleger, men da vi modtager mange ansøgninger, er det vigtigt, at alle ansøgere efterlever vores rekrutteringsproces, for at vi kan sikre en fair og ligeværdig behandling.

I hvert jobopslag vil du endvidere kunne finde kontaktoplysninger på den ansættende leder, som du altid er velkommen til at kontakte for yderligere information om jobbet.