Varme
Bimåling
Køling
Nøjagtighed
Datapålidelighed
Energieffektivitet
Energistyring af bygninger
M-bus
Intelligent bygning
Trådet måleraflæsning

Køling på Aarhus Universitet: Vigtigheden af fleksible målere

For at sikre pålidelig køling til forskellige forskningsfaciliteter benytter Aarhus Universitet et omfattende kølesystem, der er afhængigt af fleksible, plug-and-play Kamstrup-målere.

Plug-and-play-målere til eksisterende infrastruktur

MULTICAL® 603

Hyppigt data med stor nøjagtighed

Kablede M-Bus system

Aarhus Universitet i Danmark er et campus med flere lokationer, der rummer mange bygninger med forskellige behov. For at sikre effektiv, datadrevet køling på tværs af campus er universitetet afhængigt af fleksible Kamstrup-målere, der er udstyret med forskellige kommunikationsmoduler, nøje udvalgt til at forbinde direkte til det lokale netværk uden at forstyrre den eksisterende infrastruktur.

Nem integration med eksisterende energiinfrastruktur

Ud over at bidrage med præcis måling i rette tid og langvarig holdbarhed, tilbyder MULTICAL® 603-målerne, der bruges på Aarhus Universitet, også en enestående fleksibilitet. Ved at passe direkte ind i den eksisterende energiinfrastruktur giver målerne en plug-and-play-løsning, der muliggør fjernaflæsning af data gennem de fleste kommunikationsteknologier, herunder M-Bus, Modbus, NB-IoT, linkIQ® og BACnet. 

På Aarhus Universitet er deres MULTICAL® 603-målere udstyret med kablet M-Bus og Modbus for at sikre hurtig og pålidelig fjernaflæsning. Denne teknologi er ideel til infrastruktur, hvor målerne er placeret relativt tæt på hinanden, eller hvor trådløs kommunikation enten er problematisk eller umulig, som i lejlighedskomplekser eller lignende bygninger med meget signalhæmmende beton. 

ASTRID2-partikelaccelerator

Med introduktionen af ASTRID-partikelacceleratoren tilbage i 1989 har Aarhus Universitet mere end 35 års erfaring inden for partikelacceleration. I 2012 introducerede de deres anden partikelaccelerator, den 46 meter lange ASTRID2, som er i stand til at accelerere elektroner til lysets hastighed. Siden dens indførelse har den nye og forbedrede partikelaccelerator tiltrukket en konstant strøm af besøgende forskere fra hele verden.

"På årsbasis har vi omkring 150 forskere, der kommer på besøg og bruger vores facilitet – omkring to tredjedele er lokale fra Aarhus Universitet eller kommer fra andre steder i Danmark. Den sidste tredjedel består af udenlandske forskere, primært fra EU." 

- Jørgen S. Nielsen, ph.d., acceleratorfysiker 

Læs mere
Luk

Grundlæggende om partikelacceleration

Som forklaret af Jørgen S. Nielsen: "Partikelacceleratoren består af et cirkulært rør med en diameter på 3-4 centimeter, som næsten helt er fri for luft, hvilket resulterer i en tæthed, der er 100.000 billioner gange mindre, end den normalt ville være." 

"Grundlæggende er det en meget avanceret lampe," siger Jørgen S. Nielsen. "Ved at tvinge elektroner rundt i en kontrolleret løkke kan energien, der skabes ved acceleration, producere lys inden for alle bølgelængder i det elektromagnetiske spektrum, såsom infrarød, ultraviolet og røntgen, som forskere derefter kan bruge til test og måling." 

Luk

Pålidelige data er absolut afgørende

Elektronerne styres rundt i partikelacceleratoren ved hjælp af magnetfelter, der produceres af elektromagneter. Som Jørgen S. Nielsen forklarer: "Cirklen har 12 elektromagneter, hver trækker 375 ampere ved 150-170 volt og leverer op til 60 kW energi. Naturligvis skaber dette meget varme, hvilket er grunden til, at vandkøling er en absolut nødvendighed for hele driften." 

Her kommer Kamstrup ind i billedet, da Aarhus Universitet for at holde ASTRID2 under kontrol er afhængig af præcise overvågningssystemer til flow og temperatur. Derfor er køleringen udstyret med MULTICAL®-målere med kablet M-Bus eller Modbus, som giver øjeblikkelig adgang til de afgørende data.

"Køleringen er helt afhængig af data fra vores Kamstrup-målere. De hjælper med at afgøre, om frekvenspumperne kører, og om flowregulatorer, kølere og kompressorer overhovedet får lov til at starte."

- Jason Greve Holbech, energistyringsingeniør

24/7 drift kræver fuldstændig pålidelighed

Typisk får grupper af besøgende forskere adgang til partikelacceleratoren i to til tre dage op til en uge ad gangen – lejlighedsvis to uger. For at få mest muligt ud af deres tid er det afgørende, at systemet fungerer pålideligt uden uforudsete driftstop.

"Hvis kølesystemet stopper i bare fem minutter, tvinges partikelacceleratoren til at lukke ned. Genstart kan tage omkring en time, og før temperaturen er stabil igen, kan der være gået flere timer. Derfor er maksimal driftstid og høj pålidelighed naturligvis meget vigtigt for os." 

Jørgen S. Nielsen, ph.d., acceleratorfysiker

Hver måned har de en uge uden planlagte aftaler til potentielle reparationer, opgraderinger og optimering samt et kort servicevindue hver mandag til mindre vedligeholdelse. Bortset fra det er partikelacceleratoren oppe at køre 24/7.

Opretholdelse af energieffektiviteten

Køleringen, der understøtter ASTRID2, er afhængig af, at hver af dens forskellige rum fungerer optimalt. For at sikre et system, der kører effektivt, overvåger de konstant dataene fra deres kølemålere.

"Hvis noget ikke fungerer, som det skal, vil vi vide det. For eksempel, hvis motorerne begynder at svigte, eller hvis flowet ikke matcher den køleenergi, der produceres af kølekompressoren, vil dataene vise os det næsten med det samme." 

Jason Greve Holbech, energystyringsingeniør

Planer om energioptimering i stor skala

For at reducere det samlede energiforbrug på universitetet bruges data fra kølemålere til at skære ned på unødvendigt forbrug i alle sandsynlige områder. Et centralt aspekt af dette er at adskille det, der er nødvendigt, fra det, der blot er rart at have.

"Vi har energimålinger på alt, som vi bruger til at undgå at spilde energi på køling i rum uden en klar funktion. Vores køling bruges primært til forskningsudstyr eller laboratorier, der kræver bestemte temperaturer til specifikke eksperimenter." 

- Jason Greve Holbech, energistyringsingeniør 

Læs mere
Luk

Ud over at bruge data til at gøre universitetets varme- og kølesystem mere energieffektivt, er der også blevet iværksat planer for storskala energidatahåndtering. Som Jason Greve Holbech fortæller: "Projektet er allerede blevet udviklet og vil snart blive præsenteret i ledelsen. Målet er, at vi vil bruge vores energidata til at træffe velinformerede beslutninger om energieffektivitet på tværs af Aarhus Universitet." 

Luk

Måske er du også interesseret i...