For at øge energieffektiviteten og matche stigende forventninger til bæredygtighed i ejendomsbranchen får Axel Towers værdiskabende datastyring med stort output og minimal vedligeholdelse.
Generelt set får bæredygtighed større og større indflydelse på, hvordan vi vælger at forme vores samfund. Energieffektivitet har stor betydning for vigtige beslutninger – ikke blot for regeringer og virksomheder, men også i ejendomsbranchen. For at matche markedets stigende forventninger har ATP Ejendomme investeret i at gøre garanteret og transparent energieffektivitet til en del af deres værditilbud.
”Energidata og forbrugsdata er i stigende grad blevet et værditilbud,” siger Henriette Marie Borgen, Senior kommunikationskonsulent hos ATP Ejendomme.
”Ligesom vi siger, at vi kan klare rengøringen i lejemålet, så klarer vi også hele den del, der hedder energidata og overvågning af forbrug.”
Til det formål har ATP Ejendomme implementeret et Energy Management System (EMS) og ansat en dedikeret Energy Manager , som står for at forbedre den daglige energieffektivitet i deres bygninger, herunder Axel Towers. Derudover ønsker ATP Ejendomme også at digitalisere deres drift, og derfor har de desuden investeret i et asset og work order management-system, som skal håndtere bygningens vedligeholdelse.
Som resultatet af slutbrugernes stigende opmærksomhed på bæredygtige løsninger har det vist sig, at der er kommet en grøn indflydelse på prissætningen i ejendomsbranchen. Det betyder, at bygninger med bæredygtige profiler er steget mærkbart i værdi sammenlignet med mindre energivenlige bygninger. Men ekstraordinære påstande kræver ekstraordinære beviser, og for at kunne dokumentere en bygnings energieffektivitet er det afgørende at have transparente og troværdige data fremvist på en simpel måde.
Show it, don’t tell it, som Jakob Malmqvist, Senior projektleder hos ATP Ejendomme forklarer: ”Når man ikke har noget data på det, så er det svært at gå ud og sige til en kunde, at vi kan levere på deres krav til en kommende ejendom. Vi kan lave nok så mange analyser, men hvis vi har valide data fra foregående perioder, så giver det et meget bedre grundlag for, hvad vi egentlig kan love.”
Til at producere disse værdifulde data bliver Axel Towers’ hypermoderne infrastruktur nu understøttet af en Kamstrup-løsning, som hiver omfattende data ud af bygningens mere end 200 målere gennem et trådet M-Bus-netværk forbundet til en M-Bus Master Controller. Herefter benytter de en hosted READy Manager-løsning til at aflæse deres data og eksportere dem til både energistyrings- og asset management-systemerne hos ATP Ejendomme samt eksterne systemer til håndtering af forbrugsafregning.
Med denne nye dataløsning kan Axel Towers’ drift og energiforbrug optimeres mere effektivt. Samtidig forøges værdien af bygningens Building Management System (BMS)ved at bruge READy API’en til at flytte data fra READy til deres BMS-system, hvilket i øvrigt er mere omkostningseffektivt grundet færre kabler i parallelle netværk end ved at få udvalgte målere til at sende data direkte til BMS-systemet.
Den selvkørende dataindsamling uden ekstra arbejdsopgaver er et nøgleaspekt ved løsningen hos Axel Towers. ”Vi er jo ikke et forsyningsselskab,” som Flemming Petersen, Energimanager hos ATP Ejendomme siger. ”Vi har ikke en afdeling, der står for at håndtere vores målere. Så en gang imellem giver det os meget at lave, og så kan der godt gå længere perioder, hvor vi slet ikke har med målerhåndtering at gøre.”
Hos virksomheder, som ikke nødvendigvis er eksperter i målere og dataindsamling, har højteknologiske løsninger med minimal vedligeholdelse stor værdi. Til et spørgsmål angående de automatiske firmware-opdateringer gennem Kamstrups hosted READy-system svarer Jakob Malmqvist:
”Det betyder rigtig meget for os, at systemet kræver mindst mulig opmærksomhed, når det er i drift. Vi har vores ejendomsinspektører, som tager sig af alt fra inspektion og vedligeholdelse til dokumentation og rapportering. Så jo mere af det her teknik, der er selvkørende, og som derfor kan tages væk fra den daglige drift, jo bedre.”
Vi er ikke et forsyningsselskab. Vi har ikke en afdeling, der står for at håndtere vores målere.
Så en gang imellem giver det os meget at lave, og så kan der godt gå længere perioder, hvor vi slet ikke har med målerhåndtering at gøre.
- Flemming Petersen, Energimanager hos ATP Ejendomme
”Der findes mange leverandører af alverdens forskellige IoT-devices, som kan levere rigtig meget af det samme.
Men det, som Kamstrup kan, det er, at de både kan levere nogle supergode målere og en god platform til at indsamle deres data, som vi ikke skal opdatere eller bruge en masse tid på for at holde serverne kørende.
Det er klart en force.”
- Jakob Malmqvist, Senior projektleder hos ATP Ejendomme