Varme
Vand

USB Meter Reader-udfasning og hvad du kan gøre ved det

Udfasningen af USB Meter Reader er blevet udsat til 2025. Se mere information nedenfor.

BEMÆRK! Dato for udfasning af USB Meter Reader er udsat til 2025!

På grund af den store efterspørgsel efter USB Meter Reader og baseret på kundernes feedback, har vi besluttet at udsætte udfasningen for USB Meter Reader. Som følge heraf vil lanceringen af erstatningsløsningen for USB Meter Reader til <100 målepunkter også blive udsat. Vi vurderer i øjeblikket den nye dato for udfasning for USB Meter Reader. Den opdaterede tidsplan vil blive delt på denne side, så snart den er færdiggjort. Indtil da kan du fortsætte med at drive din normale forretning med USB Meter Reader, som du plejer.

 

Hvorfor udfaser vi USB Meter Reader-softwaren?

USB Meter Reader-softwaren vil blive udfaset, fordi ændringer i softwarens kerneteknologi vil gøre det umuligt for Kamstrup at garantere det fornødne sikkerhedsniveau. Desuden ville den forældede teknologi være et tilbageskridt i vores indsats for at forbedre brugeroplevelsen og tilføje de nyeste funktioner i softwaren.

1. Jeg har maks. 100 målere, og jeg anvender i øjeblikket USB Meter Reader-softwaren

Mulighed 1 – fortsætte med at bruge løsningen på egen risiko efter udfasningen i 2025:

Kamstrup lukker ikke adgangen til din USB Meter Reader-softwareinstallation, men Kamstrup frasiger sig ethvert ansvar i forbindelse med installationen og brugen af programmet efter den officielle udløbsdato.

Mulighed 2 – skifte til en ny, gratis løsning:

OBS: USB-donglen er ikke kompatibel med denne løsning. Så hvis du anvender donglen, skal du udskifte den med en READy-konverter.

Når USB Meter Reader-softwaren når sin udløbsdato, vil du kunne downloade en anden gratis software. Denne software vil være tilgængelig via din Mit Kamstrup-konto på samme måde som USB Meter Reader i dag. Kernefunktionaliteten vil svare til den i USB Meter Reader.

Hvad er fordelene ved at skifte til denne nye software?

Den nye løsning er baseret på Kamstrups populære READy-platform. Den inkluderer en smartere drive-by-funktion og bedre muligheder for at administrere dine målere.

Hvordan får jeg adgang til det nye softwareprogram?

Den nye software er ikke frigivet endnu, så du vil skulle vente lidt. Vi forventer, at den frigives omkring udfasningen af USB Meter Reader. Hold derfor øje med denne webside i løbet af 2025.

2. Jeg har mere end 100 målere, eller jeg befinder mig i USA og benytter i øjeblikket USB Meter Reader

Mulighed 1 – fortsætte med at bruge løsningen på egen risiko efter udfasningen i 2025:

Kamstrup lukker ikke adgangen til din USB Meter Reader-softwareinstallation, men Kamstrup frasiger sig ethvert ansvar i forbindelse med installationen og brugen af programmet efter den officielle udløbsdato.

Mulighed 2 – skifte til en READy-løsning:

OBS: Målere, der aflæses via kablet M-Bus Master, vil skulle bruge den nye M-Bus Master Controller for at overføre data til READy.

OBS: USB-donglen er ikke kompatibel med READy. Hvis du bruger den, og du vælger mulighed 2, vil du skulle udskifte USB-donglen med en READy-konverter.

Når USB Meter Readers levetid er gået, kan du skifte til Kamstrups solide måleraflæsningssystem kaldet READy. Vi har et omfattende udbud inden for vores READy-produktserie – du kan læse mere om det på denne side.

Hvis du har brug for et simpelt og effektivt system, hvor måleraflæsningerne er klargjort til afregning, foreslår vi, at du vælger READy drive-by-løsningen.

KONTAKT DIN SALGSREPRÆSENTANT FOR AT FÅ ET TILBUD ELLER HØRE MERE OM LØSNINGEN.