Fra antagelse til viden

Ry Varmeværk har siden 1962 forsynet byens boliger, butikker og industri med fjernvarme, og ledningsnettet består i dag af mere end 80 kilometer fjernvarmerør.
 
Som følge af Rys vokseværk de seneste år, havde driftsleder Flemming Skjødt brug for mere præcise data om hvilket tryk, værket reelt leverer til sine kunder. De mange nye huse, der nu også skal have leveret varme, ændrer nemlig differenstrykket i ledningsnettet.

Derudover rummer forsyningsområdet efterhånden store forskelle i topografi, rørenes alder, husenes energiprofiler og ikke mindst forbrugernes adfærd, som alt sammen udgør svært forudsigelige faktorer i det regnestykke, driftslederen skal lave for at dimensionere og få det optimale ud af sit net.
 
Med i første omgang to tryksensorer fra Kamstrup arbejder han sig derfor nu igennem forsyningsområdet ét område ad gangen.

Ry Varmeværk har altid haft trykdifferensmåling ude i nettet, men indtil nu er det foregået med faste tryktransmittere koblet op imod SRO-anlægget, placeret der hvor værket antager, at differenstrykket er repræsentativt. Eftervisning foretaget andre steder i ledningsnettet er sket med et manuelt manometer, og det gør målingen svær at tolke på.
 
”Målingen er jo ligeså retvisende som det tidspunkt, man vælger, og ligeså nøjagtigt som manometeret nu engang er. Du får ikke en historik – kun en meget kort måling, der viser et præcist øjebliksbillede”, forklarer Flemming Skjødt. 
 
Trykmålinger over tid gør det muligt for driftslederen at dimensionere sit ledningsnet mere præcist:

”Jeg sætter Kamstrups tryksensorer på servicehanerne i ventilbrøndene, og over en periode aflæser jeg så både fremløbstrykket og returtrykket med READy. Så ved jeg, hvad vi egentlig har til rådighed af differenstryk, og så kan jeg beregne mine ledninger meget mere præcist.” 
 
Databaseret dimensionering
Enkelte områder af forsyningsområdet har ikke ændret sig, men nogle af ledningerne er fra slutningen af 1960’erne og designet ud fra nogle helt andre kriterier. ”Vi har nogle rør inde i byen, hvor der er nogle gamle betonkanaler, der skal skiftes, men de er fra en tid, hvor vi kørte med et højere temperatursæt, så de skal rekalibreres, og der vil jeg bruge tryksensorerne,” fortæller Flemming Skjødt.

Andre steder er han i tvivl om, hvilke rør jorden gemmer på, fordi de er så gamle, at det ikke er veldokumenteret. 

”Når jeg laver en ledningsrenovering, er det afgørende, at jeg vælger den rigtige størrelse rør. Et for stort rør er for dyrt både i indkøb og varmetab, men er det for lille, kan det ikke levere det nødvendige tryk til kunden. Her fungerer tryksensorerne som hurtige og nøjagtige små hjælpere. Vi kommer tættere på realtidsdata,” forklarer han. 

 
Den øgede præcision kan reducere det sikkerhedstillæg, der ofte bruges ved dimensionering af rør. ”Netop tillægget kan gøre forskellen mellem at ryge en dimension op eller måske endda ned, så der er en besparelse at hente.”

Ifølge Flemming Skjødt vil værkets ultimative mål altid være at levere den rigtige vare til den rigtige pris på det rigtige tidspunkt, så forbrugerne får en god oplevelse. Det gælder alt fra selve fjernvarmeleverancen til kundeservice og -vejledning samt minimering af omkostningerne, så varmeprisen kan sænkes. ”For at nå vores mål har vi brug for at vide, hvad der egentlig sker ude i nettet. Den viden får vi nu fra tryksensorerne. ”

 
På sigt kommer der derfor også flere tryksensorer ude i nettet. Hvor mange ved driftslederen ikke endnu. Det præcise antal kommer han frem til, efterhånden som værket tager fat på nye områder. Første skridt er at få udskiftet den sidste halvdel af målerparken og udbygget værkets nye trådløse netværk, fordi det afgør, hvor de får mest ud af at placere de nye sensorer.

Fra håndterminal til netværksaflæsning

Ry Varmeværk har hidtil aflæst varmemålerne med håndterminal to gange om året, men med netværksaflæsning og hyppigere måledata får værket endnu større indsigt i ledningsnettet. Det vil gøre det muligt at få returtemperaturen endnu længere ned og betyde, at renoveringsindsatsen kan prioriteres ud fra den reelle tilstand af udstyret i nettet. 

 
Når alle data fra forsyningsområdet automatisk kommer direkte til værket via READy-systemet, betyder det derudover at driftslederen i højere grad kan bruge sin tid på optimeringer: ”Behovet for at komme ud i sit område er efterhånden en saga blot. Hvorfor løbe rundt ude i byen, når vi kan få mere indsigt ved at dykke ned i tallene, der kommer hjem?”