Da Assens Fjernvarme i 2013 besluttede sig for at investere i intelligente varmemålere og en fjernaflæst netværksløsning, var digitalisering for mange stadig et buzzword, og ingen kendte den konkrete værdi af dens potentiale. Forsyningen havde dog en klar forestilling om, at hyppigere måledata ville give bedre optimeringsmuligheder. De gik derfor fra halvårlige aflæsninger til timeværdier – selvom de i starten var usikre på, hvordan de skulle håndtere og udnytte de store mængder data.
”Vi vidste ikke helt, til hvad og hvordan vi skulle bruge de mange data, men vi forventede, at vi ville kunne få mere viden om afkøling og yde bedre service til vores kunder,” siger Marc Roar Hintze, Adm. Direktør hos Assens Fjernvarme. I dag har den øgede digitalisering skabt en række målbare resultat.
Datadreven driftsoptimering
Første etape af arbejdet med at udnytte de mange data var optimering af ledningsnettet. Forsyningen har helt konkret været i stand til at sænke fremløbstemperaturen markant. Tidligere blev den fastsat efter de forbrugere, der lå længst væk, hvilket betød en højere temperatur end nødvendigt. I dag optimeres den ud fra, hvad der sker ude i nettet.
”Da alle målerne kom op at køre, stod vi over for en mur af data. Men med de værktøjer, vi fik fra Kamstrup, kunne vi pludselig se på timebasis, præcis hvad temperaturen var rundt i hele nettet. På baggrund af vores løbende digitalisering af driften har vi faktisk kunnet sænke fremløbstemperaturen 6-8 grader.” Forsyningen har også været i stand til at fjerne de langt over 100 omløb, de havde ude i nettet.
”Ved at optimere vores drift af nettet har vi indenfor de seneste par år sparet 2.500-3.000 MWh – altså ca. 2,5% – og reduceret ledningstabet med 12%,” forklarer Marc Roar Hintze. ”Vores data har simpelthen gjort os klogere på vores hundrede kilometer ledningsnet, og på hvad der reelt sker derude, når vi f.eks. sænker temperaturen. Selv om vi har ansatte med både 10, 20 og 30 års erfaring, har vi ikke tidligere haft fuldt overblik over konsekvenserne af at lave sådan nogle ændringer.”
I alt har driftsoptimeringen af nettet resulteret i en besparelse svarende til DKK 245 per husstand. Og forsyningen forventer at hente endnu mere, når de inden længe går i gang med næste trin: ”Besparelserne indtil nu er skabt ved at kigge på mængden og temperaturen af det vand, vi pumper ud. Først nu skal vi til at kigge på de enkelte bygninger, dårlige afkølere og ineffektive installationer.”