El
Forudbetalt måling
Datapålidelighed

Udnyttelse af forudbetalt el med OMNIPOWER® til intelligent indtægtsgenvinding

Ved hjælp af forudbetalt el, reduceret manipulation og detaljerede data hjalp Kamstrup-målere, som blev leveret af den lokale partner Livewire, kommunen med at udvikle sig.

Hvad er forudbetalt el?

Forudbetalt el er strøm, der købes, inden den bruges, hvilket giver mulighed for en bedre styring af belastningen.

For ESKOM, kommuner og elselskaber giver forudbetalt el mulighed for nemmere laststyring, en forudsigelig indtjening og en pålidelig forsyning.

Maksimal udnyttelse af en begrænset ressource

Da Lephalale Kommune i Limpopo i det nordlige Sydafrika valgte at udskifte deres eksisterende elmålere med Kamstrups OMNIPOWER®-forudbetalingsmålere, var resultatet færre tilfælde af manipulation og tyveri, indtægtsgenvinding, et bedre overblik over forbruget og brugervenlige forudbetalingsmuligheder for lokale forbrugere.

Projektet blev udført af den lokale Kamstrup-partner Livewire og hjælper kommunen med at udnytte sine begrænsede elektricitetsressourcer optimalt og håndtere strømsvigt.

Ringe overblik over forbrug og tab

Som mange andre lande gennemgår Sydafrika en stigende elektrificering, men den øgede belastning og efterspørgsel medfører indimellem strømsvigt. De lokale myndigheder er nødt til at udnytte de knappe elektricitetsressourcer maksimalt, samtidig med at de forhindrer målermanipulation og tyveri af el.

Lephalale Kommune er et perfekt eksempel på dette. Den hurtigtvoksende kommune havde kun et ringe overblik over elforbruget og tabene som følge af tyveri og manipulation. Ifølge elektroingeniør Tienie Loots beløb indtægtstabet sig til ca. 40 % eller tab på op til 1 million ZAR (svarende til ca. 48.750 euro) om året. Så der skulle findes en løsning.

Nye målere med mulighed for forudbetaling

Lephalale Kommune indgik en aftale med Livewire Engineering and Consulting, en Kamstrup-partner i Sydafrika, om at implementere en løsning, der ville bane vejen for forudbetalt el, reduceret manipulation og detaljerede data.

Udskiftning af målere er kernen i Livewires løsning. Omkring 7.500 eksisterende målere vil blive udskiftet med Kamstrups OMNIPOWER® enkeltfase- og trefasemålere, der håndterer forudbetaling ved at kommunikere med Livewires systemer via en P2P-forbindelse ved hjælp af tredjepartsmodemer. Forbrugerne kan let købe el via mobilappen Livemopay og hos flere lokale banker og detailforretninger. Alle målere er knyttet til Livewires IT-platform, så kommunen alarmeres i tilfælde af manipulation eller tyveri.

Projektet begyndte i januar 2023, og de første målere blev aktiveret på Livemopay-platformen i slutningen af marts 2023. Livewire stod for udrulningen og installationen af de nye målere via et lokalt team og administrerer el-betalingssystemerne.

Vigtige highlights fra Lephalale Kommune

En hel række fordele

Med Kamstrups målere kan kommunen bedre udnytte den tilgængelige el og levere en pålidelig og effektiv service til sine forbrugere takket være et bedre overblik over det daglige forbrug og forbrugsmønstrene.

”Vi kan tilgå data fra intelligente målere med henblik på at registrere elforbruget hver halve time, hvilket giver et mere præcist billede af forbruget og efterspørgslen, og med forudbetalingsløsningen kan energisalget håndteres på basis af brugstidspunktet,” siger Lesego Matlwa, Chief Financial Officer hos Lephalale Kommune. “Denne smarte løsning har sammen med Livewires intelligente platform vist sig at være en fremragende løsning for Lephalale og hele lokalsamfundet. Nu hvor mange forbrugere vælger den smarte forudbetalingsløsning via Kamstrup-måleren, ser fremtiden lys ud for Lephalale og beboerne, når det kommer til at håndtere deres elforbrug.”

”Ved at eliminere målermanipulationen sparede vi straks 500.000 rand om året, hvilket reducerede indtægtstabet,”

– Tienie Loots, elektroingeniør, Lephalale

Forudbetalingssystemet betyder, at forbrugerne ikke kan snyde systemet, hvilket betyder færre tilfælde af tyveri og mindre tab.

”Ved at eliminere målermanipulationen sparede vi straks 500.000 rand om året, hvilket reducerede indtægtstabet,” siger Tienie Loots.

Kamstrup-målerne har også hjulpet det tekniske personale hos Livewire med at håndtere og styre elnettet ved strømsvigt på nettet (typisk betegnet som ”belastningsfordeling” i Sydafrika).

“Kamstrups OMNIPOWER®-målere kan bruges i forbindelse med vores laststyringsprojekt, hvor de kan hjælpe med at reducere "cold load pickup"-hændelser, når forsyningen reetableres efter et strømsvigt,” siger Attie van Jaarsveldt, CEO for Livewire.

Feedback fra det lokale team i Lephalale tyder på, at de har været meget tilfredse med samarbejdet med Kamstrup i projektet, og de beskriver virksomheden som en professionel organisation med produkter og services af høj kvalitet.

Let at anvende for forbrugere

Løsningen hjælper lokale forbrugere med at håndtere energiforbruget og spare på udgifterne. De lokale borgere er tilfredse med, at køb af el foregår problemfrit via en mobil app, så de også kan holde øje med deres daglige forbrug.

OMNIPOWER®-målerne kan sende signaler til eksterne laststyringsenheder, så forbrugerne kan frakoble mindre vigtige belastninger såsom poolpumper, når de ikke bruger dem. Dette brugerniveau i laststyringen er afgørende for at reducere belastningen på et begrænset elnet, og når muligheden er tilgængelig på en mobiltelefon, bliver processen mere enkel.

“Dette er endnu en årsag til, at kunderne er tilfredse med at bruge intelligente målere, og det viser, hvordan forbrugerne bliver bevidste om deres elforbrug,” bemærker Lesego Matlwa.

Mod en digital fremtid

Med Livewire og Kamstrups løsning er Lephalale Kommune godt på vej til at reducere tabene og genvinde tabte indtægter. Desuden hjælper det kommunen med at udvikle sig til en digital organisation, hvor driftsbeslutninger træffes på grundlag af udførlige data fra målere og netstationer.

Kommunen er tilfreds og er ved at ansøge om midler til at udskifte alle målere i Lephalale, så snart økonomien tillader det. Og Tienie Loots, der har hjulpet kommunen med at finde en løsning på problemerne med tabte indtægter, er en glad mand.

”Jeg er glad for, at jeg har kunnet hente alle disse penge hjem igen takket være Kamstrup-målerne,” afslutter han.

Du er måske også interesseret i ...