Lækovervågning på varmesystemet er baseret på en sammenligning af frem- og returløb. Vandets volumen bliver omregnet til masse, og dermed gøres lækovervågningen uafhængig af vandtemperaturen.
Målere sammenligner herefter frem- og returløbsmasserne. Konstateres der en ubalance mellem disse, sendes der straks en alarm til hovedcentralen. I brugsvandssystemet overvåger måleren forbrugsmønsteret. Står måleren ikke stille i et forudbestemt tidsperiode hver døgn, sendes der en alarm til hovedcentralen.
Dette er grundprincipperne bag lækovervågning i varme- og brugsvandssystemet. Med en lækovervågnings løsning fra Kamstrup, skal varmeværket ikke længere bekymre sig om uopdagede lækager og et forhøjet vandspild.
Siden 2001 har et stort antal fjernvarmeforbrugere fået installeret lækovervågning fra Kamstrup, og erfaringerne taler for sig selv. Vores MULTICAL® er desuden testet hos Teknologisk Institut. Dette er altsammen din garanti for en innovativ og gennemprøvest lækovervågningsløsning fra Kamstrup.
Nærmere oplysninger, referencer samt test-rapport fra Teknologisk Institut, kan rekvireres hos os.
MULTICAL® indeholder en permanent hukommelse med alle relevante data fra måleren. Disse data viser blandt andet, hvordan en lækage har udviklet sig i tidsperioden op til alarmtidspunktet.
Med programmet LogView kan du desuden aflæse alle relevante driftsdata direkte fra måleren. Eksempler på data kan være energi, volumen, temperaturer, masse mm. På baggrund af data som disse kan varmeværket træffe de rigtige beslutninger, og sætte ind hvor det skaber mest værdi.
Uidentificerede lækager og brud, er nogle af de mest almindelige årsager til vandspild. Et moderne lækovervågningssystem gavner både det lokale vandmiljø og forbrugersikkerheden. Samtidig kan et lækovervågningssystem forbedre varmeværkets bundlinje, da det effektiviserer arbejdsgange og holder driftsudgifterne nede.
Læs mere om Kamstrups løsninger i vores brochure omkring lækovervågning.