1. Opgrader din eksisterende OMNIA®-software til OMNIA® 6
Kontakt os, så vi kan aftale et passende tidspunkt til at opgradere din ældre OMNIA®-version. Kamstrups teknikere tager sig af alle detaljer i opgraderingsprocessen for dig. Afhængigt af din aktuelle løsning skal der evt. installeres et yderligere modul.
2. Installer en eller flere nye OMNIA®-elmålere i dit målernetværk
Dette trin er meget let for dine teknikere, idet vores nye målere er 15 % mindre end vores tidligere måler og kun kræver en enkelt skruetrækker at installere. Inden for få minutter efter opstart vil måleren bekræfte forbindelsen til det mobile netværk og begynde at overføre data. Hvis dit eksisterende Kamstrup-netværk er RF-mesh-baseret, behøver du ikke bekymre dig om at miste forbindelse, data eller kontrol: Netværket er selvafhjælpende, så du kan udskifte de fleste gamle målere med nye OMNIA®-elmålere med begrænset risiko for driftsproblemer. Tilføjelse af OMNIA®-elmålere til dit eksisterende system påvirker slet ikke mesh-netværket.
3. Kom i gang med at bruge din opgraderede løsning!
Data fra dine nye OMNIA®-elmålere vises automatisk i dit opgraderede OMNIA® 6-system, sammen med alle data fra eksisterende målere. Du kan bruge dataene til afregning, som du plejer, og eftersom de nye målere sikrer langt mere detaljerede data, har du meget bedre mulighed for at udføre udførlige analyser, planlægning og fejlsøgning. Du kan eksportere målerdata til datafiler, og du kan bruge vores API til at integrere OMNIA® 6 i dine systemer.