De konkurrerende IoT-kommunikationsteknologier tilbyder hver forskellige muligheder. Nogle bruger mere strøm end andre og tillader derfor måske kun en transmission om dagen, medmindre man går på kompromis med levetiden. Nogle kræver helt nyt netværksudstyr for at etablere dækning, mens andre kan tages i brug som mindre hardware-opgraderinger til eksisterende netværksudstyr. Nogle tilbydes kun via en tredjepartsudbyder, mens andre gør det muligt at eje og drive sit eget netværk.
Afhængigt af applikationen har de enkelte teknologier deres fordele og ulemper, så at finde det bedste match handler i sidste ende om de individuelle behov med hensyn til data, levetid og løsningskompleksitet. Én ting, der er værd at huske på, er, at disse teknologier adresserer hele IoT-spektret – hvilket vil sige alt i forbrugerverdenen lige fra sporbare hundehalsbånd til intelligente vaskemaskiner.
Der vil derfor potentielt være utallige forskellige enheder med forskellige behov på disse netværk, hvilket også er årsagen til, at de fleste netværksoperatører undgår at give garanti på ydeevnen og mængden af data der kan forventes modtages fra de enkelte enheder. Forsyningsselskaber vil skulle overveje, om dette er godt nok til kritiske applikationer, hvor data bruges til at spare på vores knappe ressourcer og reducere CO2-aftrykket.
Levetiden for det faktiske produkt er selvfølgelig væsentlig, men er det realistisk at forvente, at en teknologi vil forblive relevant og konkurrencedygtig 16 år frem i tiden? Hvem ved, hvordan teknologilandskabet vil se ud om bare fem år – for ikke at tale om derefter.